Bådklubben Vidå

Juniordag

Vejrguderne var ikke just venligt stemte, da Bådklubben Vidå og sportsfiskerforeningen Vidå i fællesskab afholdt juniordag lørdag d. 28. maj. Otte håbefulde juniorer, et par forældre samt et antal bådførere var mødt op ved nitiden og stævnede ud i Magisterkogen. Den kraftige vind gjorde dørgefiskeri meget vanskeligt, men trods de hårde odds lykkedes det alligevel at fange et par mindre gedder, som efter fotografering kom ud i deres rette element igen. Dagens storfangere var Daniel Petersen og Casper Lassen.
Efter et par timers fiskeri i det hårde vejr vendte deltagerne tilbage til bådehavnen, hvor der som afslutning på dagen var pølser og  sodavand ved klubhuset. Trods de relativt ringe fangster var humøret højt, og enkelte deltagere havde allerede aftalt nye ture på Magisterkogen, hvor vejret og fangsterne forhåbentlig vil være bedre.
Se flere billeder her.